17. apr. 1837

Om muligt endnu slettere Veir end igaar, havde jeg ikke hittet paa at varme i Ovnen med Kul, havde det været umuligt at udholde det i Værelset for all Røgen der kom ind dreven af den stærke Vind. Huuset rystede, som om det skulle styrte sammen; men man kan isaahenseende her være en heel deel roligere end i Constantinopel, hvor man seer Exempler paa inblæste Huuse for sine Øjne. Havde jeg ikke mit Arbeide at beskjæftige mig med i denne Tiid tror jeg jeg kunne blive heelt melankolsk, alt seer saa sørgeligt ud for at være lige i Faaraaret, store Skymasser jage over Himlen. Om Eftermid: morede jeg mig med at ende et Brev til Rose hvorpaa hun vel længe vil have ventet.