10. okt. 1837

Lintz er bygget næsten i samme Smag som Saltzburg og Passau, man seer ikke altiid Tagene af Huusene, saa at man næsten kan indbilde sig at man er i Italien, vis ikke hist og her en gl: gotisk Gavl paa engang mindede om Norden. Jeg forlod Lintz om Morgenen paa et af de saakalte ordinaire Flodskibe, der bringe Vare til Wien, og da der sælges som gammelt Træ, da det ikke lønner sig at føre disse slet byggede Skibe tilbage op af Floden. Vi vare omtrent 20 Passagerer af all Slags Folk imellem hinanden; men det beskrænkede Rum gjør at man her snart bliver bekjent, og saaledes gaar da Tiiden hen med allskens Snak. Brederne af Donau ere noget fra Lintz yndige, og staae i Ingen Henseende tilbage for Rihnegnene. Om Eftermid: kom vi til Slottet Grain og passerede der Strudelen og lidt længere fremme ved St: Nicolaus Virvelen begge farlige Steder, det slette Skib knagede i den brusende Flod, som ville det skilles ad; Catolikkerne bad deres Vater unser og ofrede da gjerne efter overstanden Fare til de Heelige, hvis Billeder man i smaae Baade kom at viise os som Beskyttere.