2. apr. 1837

Held den der i Rom om Vinteren har en god Tolmodighed; thi uden den maae han som Maler fortvivle, idet han alle Øjeblikke ligesom bliver slagen med Blindhed da det almindelige mørke Veir vedbliver alle Dage at indfinde sig – saa galt har jeg dog aldrig mærket det hjemme. Kommer nu til dette slette Veir endnu det at man som jeg idag har bestilt Model i Haab om at Veiret skulle blive godt, da taber man sine Penge, og maae være glad til hvis man ikke har fordærvet sit Malerie. Jeg tror jeg idag blev syg af bare Anstrengelse med at overvinde Mørket og siden af Ærgrelse af at see mit Arbeide ganske uden Nytte.