Menu

Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve

24. jun. 1836

Kl 5 om Morgenen gik jeg ud til St: Giovani hvor Kirkefesten i Anledning af Dagen var. Udenfor paa Pladsen sælges lange Løg og Blomster, og en stor Deel Folk ere forsamlede allerede om Natten. Da jeg kom hjem for at bede[?] at male lidt fik jeg saa mange Besøg at jeg næsten heele Tiiden maatte forklare mine Tegninger. Jeg gjorde Saaby’s et Besøg om Middagen, og var i Schensola med de andre om Aftenen. Hos den gl. Kock var jeg ogsaa idag og maatte fortælle ham om Norge, da bliver han først rigtig comisk. I Hellested havde jeg vel helst idag været.

  1. Peter Saabye og Augusta Saabye, f. Lauerwald.

  2. Osteria la Gensola.

  3. Joseph Anton Koch.

  4. Rørbyes søster Athalia Rørbye, som var gift med John Wilhelm West, sognepræst i Hellested, havde denne dag fødselsdag.

Fakta

PDF
24. jun. 1836
Dagbog B, side 56 recto

Det kgl. Bibliotek NKS 2923, 4º