4. jun. 1837

En af de saa godt som bortkastede Dage. Vel arbeidede jeg lidt om Formiddagen, var siden ogsaa henne at besøge Torvaldsen hvor jeg forbausedes ved de mange daarlige Malerier han i den seenere Tiid har kjøbt. Til Middag saa jeg ham igjen hos Oberst Pauelsen hvor jeg var inviteret. Der synes Manden at være i sit Lune ved at haandteere med sine smaae Børnebørn, den største Glæde han i hans Pebersvendeliv vel har; thi af Ros som Kunstner synes jeg han maae være mæt. Ensformigheden i det Liv jeg her daglig fører, lader en ved blodt paa en anden Tiid at gaae tilbords ganske i Vildrede med den heele Dag, blev jeg her længe ville det end blive værre, og jeg ville komme til at ligne alle de andre Landsmænd.