23. sep. 1836

Jeg fortsatte idag mit Arbeide i Klosteret, og var der fra Morgen til Aften, og saaledes maae jeg nok en Tiid fortfare. Nu kan jeg næsten Alt Præsternes Sang udenad, da jeg fleregange om Dagen opvartes dermed. Om Aftenen havde jeg med Signor Fransesco en Disput med de to impertinente unge Sveitsere som her endnu drive Tiiden hen. De talte nemlig med den største Uforskammenhed om Vernet, snarere fortjente de Riis end ordentlige Grunde. Fransesco og Marquisen reiser imorgen bort, det bliver da et deiligt Selskab for mig her.