Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve
16. jul. 1830
Den 16de
Om Formiddagen var jeg hos Apotheker Hansen for at betragte Markedsfolkene og fik ved denne Leilighed nogle i Egnen mærkelige Personer tegnet. Eftermiddagen tilbragte jeg derimod paa selve Markedet i Selskab med de Øvrige hiemmefra og med at kjøbe nogle smaae Foræringer. Da Heden der var meget trykkende kunde jeg ikke opholde mig der saa længe som jeg havde ønsket men gik derimod hjem, hvor jeg traf Kammerraad Juul med hvem jeg gjorde en Tour langs Stranden til Bangsboe. Vi vare da •38 recto• saa heldige at indhente en Vogn hvorpaa vi saae en lille Dværginde, vi paa Markedet ikke kunde faae Øje paa og der var meget mærkelig; hun var nogle og fyrgetyve Aar og af en paafaldende ubetydelig Figur et stort og stygt Hoved, tyk og klodset; Armene var imod Sædvane hos Dværgene meget korte med smaae og plumpe Hænder. Den Vei vi forresten tilbagelagde var yderst behagelig deels formedelst det smukke Veier, deels formedelst Gjenstandenes Skjønhed og deres smukke Belysning; overalt hvorfra man betragter Bakkerne ved Bangsboe ere de smukke og fremtræde i de mangfoldigste Fortoninger efter Veiret og Vinden. Denne Spadseeretour blev end ydermere krydret ved Kammerraadens ret behagelige Underholdning og Anecdoter; da han har en god Hukommelse kan han fortælle meget og gjør det gjerne. Om den bekjente fyenske Konge ved Bangsboe fortalte han mig Anecdoter angaaende hans Lethed til Fods der skal have været noget •38 verso• overordentligt, og viste desuden Adskilligt Egnen betræffende, iblandt andet, at der uden for Kysten ved visse Vinde undertiden skal finde en Art Fata Morgana Sted hvorved man seer en heel Kystfortoning ganske tydeligt at trine frem. Kammerraaden fortalte nogle ret artige Anelses Exempler der var vederfaren hans Familie og vi vendte under Passiar først silde tilbage da alt Solen var længe under Horisonten.
Fakta
PDF16. jul. 1830
Dagbog A, side 37 verso – 38 verso
Det kgl. Bibliotek NKS 2923, 4º
Georg Nygaard: "Maleren Martinus Rørbyes Rejsedagbog 1830", København 1930, s. 59-60
Ancker Christian Hansen.
Niels Juul.