Martinus Rørbyes rejsedagbøger
6. Oct. 1837
Mit Reiseselskab, en Safiansfabrikant fra Worms, et Fruentimer fra Regensburg og en gl Acteur, var ikke uinteresant, kun maatte man have saare Medlidenhed med den gl fattige Skuespiller, hans Nød som følge af hans slette Haandværk var i Mandens Alder rørende, og kun saare lidt bedre havde han vist at vente. Veien fra Nür til Regensburg er io nærmere man komer denne Stad meget smuk med Høie, Skov etc. Jeg traf underveis en Her von Riis Student fra Holstein. Om Aftenen hørte jeg i Regensb: en lille Konsert af Tyrolere i Værtshuuset weisen Hahn.
Fakta
PDF6. Oct. 1837
Dagbog B, side 84 verso
Det kgl. Bibliotek NKS 2923, 4º
På dette sted i dagbogen er der en smule uklarhed omkring, hvordan Rørbye tilbragte tiden mellem afrejsen fra Nürnberg midt på dagen den 5. oktober og hans ophold i Regensburg 6.-7. oktober. I følge Rørbyes regnskab betalte han logie for fem nætter i Nürnberg, hvilket passer med hans oplysning at have forladt byen 5. oktober. I Regensburg betaler han kun for en enkelt overnatning, nemlig fra 6. til 7. oktober. Alt dette tyder på et udokumenteret stop på den korte vej mellem Nürnberg og Regensburg, som ellers burde kunne tilbagelægges på en halv dag. Undervejs noterer han i sit regnskab en kyptisk en udgift til ”1 Nat etc: Midg etc:”.
Nürnberg.
Uidentificeret, jvf. Riis.