Menu

Martinus Rørbyes rejsedagbøger

18. Aug. 1840

18de Tirsdag
Paa Veien om Morgenen til Templerne blev, som sædvanligt gjort Indkjøb af Meloner, som jeg nu er bleven en saa stor Ynder af at jeg ikke kan undvære dem; ogsaa kunne jeg ikke undlade at kjøbe et helt Partie Mandler til Rose, det er nu netop lige i denne Høst og allevegne see man Folk beskjæftigede dermed; de sælges ogsaa her til saare lav Priis, dog i Forhold synes det os Nordboere mere paafaldende at man kan give 3 Baioc for 2 tem- •97• melig store og udmærkede Meloner. Hvad Arbeidet angaar da var Veiret idag ikke fordeelagtigt da ofte Solen i heele Timer var skjult bag Skyer, det gjorde ogsaa at mit Formiddags Arbeide kun var lidet heldigt, lidt bedre gik det dog om Eftermiddagen, men ikke meget blev bestilt; thi paa det Sted har Vinden mod Aften stor Kraft og ofte bliver min Paraplui ført bort. Da jeg var kommen tilbage til Byen kjøbte jeg nogle smaae antique Vaser, noget udmærket findes vel ikke her, og selv nogenlunde Ting forlanger man uhyre Priser for, man maae altsaa saa godt man kan indrette sig efter sin Evne.

  1. Dvs. på maleriet Tempelruin ved Girgenti. Juno Lacinia-templet.

  2. Dvs. med maleriet Concordia-templet i Girgenti.

Fakta

PDF
18. Aug. 1840
Dagbog C, side 96-97

Den kgl. Kobberstiksamling, inv.nr. KKS1974-33