2. Jan. 1836

Det Liv jeg her i denne Tiid fører, er over all Beskrivelse kjedeligt, ørkesløst og biidende hvad Kulden angaaer. Om Morgenen staaer jeg med Grue ud af Sengen for at tilbringe Dagen paa samme Maade som den foregaaende, det vil siige enten frysende i det kolde Værelse, eller løbende om i det slette Veier i Byen, og da vaad om Fødderne og tilsmudset at vende tilbage. Det bliver mig da en Hovedbeskjæftigelse at tørre mit Tøi for ikke Dagen efter at bruge det fugtigt. At tegne er mig umuligt, jeg gidder neppe tæ[n]kt derpaa, og gjør jeg det da ærgrer det mig end mere saaledes at tilbringe Tiden. Om Formiddagen besøgte jeg med Sig: Romani en slet Maler der her er den Eneste. Siden frøs jeg hjemme og kjedte mig med Bindesbøl’s Snak.