Menu

Martinus Rørbyes rejsedagbøger

4. Aug. 1830

Den 4de Aug
tilbragte jeg Formiddagen med at tegne, da her paa Budskerud ikke vil blive den mindste Rolighed til at male bliver jeg vel nødt til at udsætte dette til en bedre Tid hvis jeg finder den i Thelemarken. Om Eftermiddagen kjørte Assessoren med mig til Hasselværket og paa Veien dertil besaae vi de til Værket hørende Gruber, der ere lyse og lettilgjængelige igjennem Stullen. At træde ind i disse forekom mig langt fra ikke rædsomt og naar man komer ind og for oven igjennem Fjeldet kan see Dagen er Umagen vel lønnet. Den Virkning som det indtrængende Dagslys har paa Fjeldet er meget frapand, men man bliver her snart mindet om den Forandring af Temperaturen hvori man er kommen da man begynder at see sin Aande fryse og bliver da i Forbigaaende vist Iismasser i ældre Schacter der ikke smelte. Der var ingen Arbeidere i Gruben og den bliver ikke dreven stærkt. Den Mand der med Fyrrefaklen i Haanden viiste os ind var saaledes den eeneste jeg kunne hen- •54 recto• vende mig til angaaende det jeg saae. Assesoren forekom mig dog her at betragte Sagerne med noget mere Alvor end sædvanlig, og nogle Istandsættelser i Stullen han befalede at skulle udføres vare meget rigtige og hensigtsmæssige. Da vi igjen vare komne ud i den varmere Luft stege vi igjen op fra Flodbredden, hvor Stullen begynder, til hvor Hest der sad høiere paa Veien ved Grubernes Aabning, og kjørte i et smugt Aftenveier til Hasselværket der drives af Rings Elven og som ved sidste Foraar’s stærke Flom led meget; da en stor Deel af Dæmningen gik ud og derved satte Værket aldeles ud af Gang. Bestyreren af Værket er Peter Collet der siden han[s] Giftermaal har meget forandret sig og lader nu til at bestyre sine Sager med Orden og godt Overlæg, han har ikke destomindre endnu en Smule forstyrret i sit Væsen, som man imidlertid meest seer i hans besynderlige Maade at sætte sin Hat paa, samt i nogle andre Bagateller. I sit Huus er han ret net og. Hans •54 verso• unge Kone har formodentlig haft megen Indflydelse paa ham, da hun hvist fulkommen er i Stand dertil.

  1. Peter Collett.

  2. Peter Collett.

  3. Stolle (flertal: stoller), dvs. den horisontale gang i et bjergværk i modsætning til den vertikale skakt.

  4. Christine Stillesen.

Fakta

PDF
4. Aug. 1830
Dagbog A, side 53 verso – 54 verso

Det kgl. Bibliotek NKS 2923, 4º

Georg Nygaard: "Maleren Martinus Rørbyes Rejsedagbog 1830", København 1930, s. 70-72