Martinus Rørbyes rejsedagbøger
24. Dec. 1840
24de Torsdag.
Om Formiddagen malede jeg, og da jeg om Middagen kom hjem stod Kaffen paa hiemlig viis paa Bordet og vi indviede vor lille Juule Fest ved at frembære gjensidigt vore smaae Presenter. Rose forærede mig nogle meget smukke Blade efter Overbeck, af mig fik hun et Par Silkestrømper og 2 Par Silkehansker. Ved saadanne Leiligheder gjøre det mig ondt at jeg ikke har Evne til at give hende mere, dog det maae jeg bemærke at aldrig har jeg seet hende utilfreds omend min Gave var ringe. Jule Aften gik for saa vit ypperligt blodt maae herfra undtages at vor Lille netop vaagnede og gav sig til at skrige, da Rose havde faaet Grøden over Ilden, jeg maatte altsaa træde i hendes Sted som Kok, iøvrigt hjalp vor Værtinde os, ogsaa hun havde svært at bestille med at koge dog for Catolikerne er alt Magro. Den kostelige Kalkun vi i Aar som i Fior havde forræret dem blev oppevaret til i Morgen.
Dvs. på maleriet Pergolaen i kapucinerklosteret i Sorrento. Munke spille kegler.
Johann Friedrich Overbeck.
Meccelina Pocobelli.