Martinus Rørbyes rejsedagbøger
3. Nov. 1834
Om Formiddagen besøgte jeg med Paolo Cappucinernes Begravelses Kjældere, hvor Beenene af de døde Brødre vare brugte som alle Slags Decorationer ogsaa vare nogle Skeletter i førstes Munke Kutter holdt Lys, Bøger og saadant i Hænderne; siden var jeg i St Maria Majiore, St Giovanni in Laterano og flere Kirker. Om Eftermid: i de samme Kirker en Tuur med Bentz, Levy og Hamrick, og om Aftenen igjen i Capucciner-Kapellet der var oplyst og hvor der læstes Messe i Anledning af festa dei morte.
Paolo.
Henrik Carl Bang Bendz.
Carl Edvard Marius Levy.
Frederik Hammerich.