Martinus Rørbyes rejsedagbøger
15. May. 1836
Jeg oplevede for første Gang igaar Aftes et Jordskjælv, vi vare just ved Spiisningen da flere Stød efter hinanden rystede Huuset, Fuglene i Burene paa Vægen, bleve pludselig vagte af deres Søvn og flagrede urolig om, det skal altiid være et sikkert Tegn, om end Menneskene ikke lægge Mærke til Jordrystelsen. Idag gjorde B og jeg en Spadseeretuur til St: Decan en Landsbye paa et Bjerg omtrent 5 a 6 Miglier fra Byen Corfu. Man oversaae derfra en stor Deel af Øen, der unægtelig er langt smukkere end Zante. Under vor Fraværelse var Kongen af Grækenland kommen og reist fra Øen til Ancona. Om Aftenen havde jeg en meget interesant Visit af Cavaliere Possalenti, han er en vel underrettet Mand.
Fakta
PDF15. May. 1836
Dagbog B, side 46 recto
Det kgl. Bibliotek NKS 2923, 4º
Ida Haugsted: Dream and reality. Danish antiquaries, architects and artists in Greece, London 1996, s. 376
Gottlieb Bindesbøll.
Agii Deka.
Otto I.
Paolo Prossalendi.