Martinus Rørbyes rejsedagbøger
7. Apr. 1840
7de Tirsdag.
Da jeg i Nat havde sovet temmelig roligt befant jeg mig idag langt bedre, jeg havde ventet en Model til min græske Skomager; men da han ikke kom gav jeg mig dog til at begynde Maleriet, og gjorde jeg da Begyndelsen med Baggrunden, der ogsaa lykkedes temelig godt. Om Eftermiddagen spadseerede jeg ene lidt omkring, da Rose nu er saa beskjæftiget med den Sovepude hun har bestemt til hendes Moder, at hun nu ikke meere for det første synes at have Tiid til at spadseere i. Jeg traf paa Gaden Professor Forckhammer og med ham gik jeg nogen Tid om. I Accademiet tegnede jeg om Aftenen en Costume fra Albano efter Ortolana, som vi tidligere alt engang have haft.
Rørbye var 30. marts og 31. marts begyndt at lede efter en model til sit maleri Græsk skomager.
Peter Wilhelm Forchhammer.
På Rørbyes dødsboauktion solgtes tre tegninger af albanerindekostumer som nr. D120 ("En Dito [Qvinde] fra Albano. 1840"), D147 ("Dito [Qvindelig Figur] fra Albano") og D151 ("Dito [Qvindelig Figur] fra Albano"). De øvrige kan være dem, han tegnede 22. januar og 28. januar.
Ortolana.