Menu

Martinus Rørbyes rejsedagbøger

12. Nov. 1840

12te Torsdag
Ogsaa idag var nok at tage vare med Ordningen af vort Tøi, vi føle os her i alle Henseender temmelig tilfredse, naar jeg blodt havde et Malerværelse; men om jeg end ville leie dette udenfor Huuset er det mig nu ikke muligt at faae noget brugbart, jeg har været paa fleere Steder forgjæves. A Møller besøgte os om Formiddagen, han synes temelig rask men skal dog desværre være angreben af en ulægelig Brystsygdom, der ikke vil levne ham lang Tiid at leve i. Om Eftermiddagen besøgte vi Erdelin’s i deres nye Boepæl i Via Margutta No 4 hvor de ere ligesaa uhyggeligt indrettede som paa det gamle Sted. Jeg kunne ikke trives i saa tomme Værelser. I løbet af Sommeren har han nu endelig faaet sin Althartavle anlagt, dette og et Par smaae Studier han har gjort i Tivoli er Alt hvad han har bestilt, hans Flid har saaledes ikke tiltaget.

  1. Adam Müller.

  2. Heinrich Eddelien og Olivia Francisca Eddelien, f. Hjorth.

  3. Antagelig Kristus velsigner de små børn, Kronborg Kirke.

Fakta

PDF
12. Nov. 1840
Dagbog C, side 120

Den kgl. Kobberstiksamling, inv.nr. KKS1974-33