Martinus Rørbyes rejsedagbøger
6. Dec. 1840
6te Søndag.
Rose maae endnu holde Sengen er imidlertiid temelig rask, ogsaa med hendes Bryst bliver det nu bedre som en Følge af en fornuftig Behandling fra Levatricen’s Siide; til det øvrige Personale som denne Barselseng har bragt i Huuset, er nu ogsaa kommen en Kone (Vitoria) som træder i Barnets Sted med at patte, imedens den lille nærer af Signora Nanna. Jeg tilbragte Formiddagen med at skrive til Fleischer og Ferrari. Om Middagen spiiser jeg i disse Dage hjemme med Rose, hvor Værtinden sørger fortræffeligt for vore Fornødenheder, og opvarter os med ypperligt pane dorato som hun er Mesterinde i at lave. Jeg gik en lille Tuur om Eftermiddagen i det samme hæslige Veir, som vi i flere Dage have haft. Aftenen gik hen med at læse. I disse Nætter have Barnet ogsaa været lidt mere roligt; da hun faar noget at spiise, lader hun ogsaa os mere Roe.
Uidentificeret, jvf. Nanna.
Johan Fleischer.
Francesco Ferrari.
Meccelina Pocobelli.