13. May. 1841

13de Torsdag.
Idag endte jeg mit Studie efter Cypresserne i Camaldulenser Klosteret, jeg tror det ikke er bleven saa ilde; en vakker Camaldulenser som idag kom til mig forsikrede mig i det minste om at det var det smukkeste Studie efter de Træer han havde seet Kunstnere der gjøre. Jeg har iøvrigt sat udmærket roligt og uforstyrret der i Klosteret, thi han idag var den første der har talt til mig, da Ordene[n]s Reegler fører det med sig ikke at tale. Enhver Munk lever indesluttet i sine Værelser den heele Dag, hvor Maden bliver ham bragt igjennem en lille Luge hvortil Kokken har Nøglen, kun til bestemte Tiider komme de sammen for at forrette Gudstjenesten i Kirken og hver gaar da igjen taus til sine Værelser. Deres Adspredelse er en lille Hauge, som hver har særskilt aflukket ved hans Bolig. Kun Prioren og de af de Geistlige der har med Bestyrelsen at gjøre er det tilladt at tale, dog med saa faae Ord som muligt. De spadserede undertiiden i Klostergangen hvori jeg sad; men Alle gik mig tause forbi, en heel mærkelig Kontrast er dette med de andre Klostere hvori jeg har malet; thi der vil Alle gjerne tale og høre Nyt. Seenere paa Dagen bestilte jeg ikke mere, det er i disse Dage meget varmt og med stærk Cirokko.