Menu

Martinus Rørbyes rejsedagbøger

2. Oct. 1839

2den Onsdag.
Heele Formiddagen tilbragte vi ganske med at spadseere omkring og fornøie os over det muntre Liv i den smukke Bye. Torvet var især vort Yndlingsopholdssted, da det prægtige Veir havde bragt en stor Mængde Sælgere og Kjøbere der i Bevægelse. Vi afreiste Kl 12½ til Mantua; men vort Reiseselskab inde i Vognen var høist ikke med det beste, da den ene var en Jøde og den anden et næsten offentligt Fruentimer fra Mantua, der nu kom tilbage fra et Besøg hun havde aflagt hos en Ven der var Leutenant i Zara i Dalmatien. Obersten der havde ikke villet viide af det Comers og da Personerne ikke havde kunnet gift hinanden havde hun maattet fortrække, saaledes fortalte hun det selv. I Cabrioletten var en ung Sibenbürger og en Englænder begge meget vakkre Folk. Vi ankom til Mantua Kl 6 og toge ind i Hotel Scudo di Francia. Men fortryder nu at jeg ikke havde fulgt Veturinens Raad at tage til Leon d’oro.

  1. Uidentificeret, jvf. Meek.

Fakta

PDF
2. Oct. 1839
Dagbog C, side 10

Den kgl. Kobberstiksamling, inv.nr. KKS1974-33

Meek