Martinus Rørbyes rejsedagbøger
19. Apr. 1841
19de Mandag.
Tegnet heele Formiddagen, og Eftermiddagen gik hen med at gaae og besørge de sædvanlige Indkjøb, som Gud være lovet nu snart faar Ende ved Reisen. Jeg var ogsaa nede hos vores Schiavls-Kone for at hente Noget vi havde bestilt, og havde jeg da ved denne Leilighed en meget hæftig Disput om Religion med hendes Søn, der er Præst ved Maria Magiore, det entes som sædvanligt ved at han egentlig ikke viste nogen rigtig Besked om Luther og hans Lære; imidlertiid udtalte han det almindelige Præstelige Haab at den Tiid dog igjen ville komme da den romerske Kirke ville blive den ene herskende og Alle da vende tilbage til den. Det undrede ham høiligt at jeg sagde ham at vi netop troede det Modsatte.
Martin Luther.