Menu

Martinus Rørbyes rejsedagbøger

18. Dec. 1840

18de Fredag.
I Mangel af Plads hjemme tegnede jeg idag henne hos Nebelung nogle Munke Costumer efter Nicolo, det beste derved var at jeg blev eenig med N: om at jeg fremdeeles om Formiddagen kunne male i hans ypperlige Studie hos Signora Margarita. Dette vil for mig være af meget Værd, da jeg hjemme hverken har Plads eller Roe, nu det lille Barn ved sin Skrigen sætter alt i Bevægelse. Om Eftermiddagen gik jeg en Tuur, Rose maae desværre endnu bestandig holde sig inde, og kan altsaa ikke gjøre mig Følge som tidligere, derved indskrænkes min Spadseeren betydeligt, da jeg ikke altiid gider gaaet eene. Om Aftenen besøgte Fogelberg os.

  1. Niels Sigfred Nebelong.

  2. Dvs. studier til Pergolaen i kapucinerklosteret i Sorrento. Munke spille kegler.

  3. Nicolo.

  4. Margarita.

  5. Bengt Erland Fogelberg.

Fakta

PDF
18. Dec. 1840
Dagbog C, side 130

Den kgl. Kobberstiksamling, inv.nr. KKS1974-33