Martinus Rørbyes rejsedagbøger
20. Sep. 1834
Malet et lille Partie paa Kirchet oppe i Dalen. Da mine Beenklæder maatte vaskes, maatte jeg holde mig inde om Eftermiddagen da de Beenklæder som jeg laante af Her Muralt vare temelig smaae og Fatter Rueff’s Skoe for store; mine Støvler blev nemlig ogsaa repareret idag. De Kunstnere her ere kan jeg godt lide Lory og Muralt ere Sweitsere, Westinghausen er Engelsk, men opholder sig meget i Paris, de har deres Fornøielse om Aftenerne med at drille Datteren her (Grete) og naar det bliver for galt kommer den gamle Mutter og tager hende i Forsvar; men da begynder de rigtige Løjer, da de begge tale noget forkjert Tysk.
Maleriet kendes ikke længere, jvf. Parti ved Kirchet i Haslidalen.
Mathias Gabriel Lory.
Det må dreje sig om enten Ludwig Albrecht Edouard von Muralt eller Conrad Muralt.
Westinghausen.