Menu

Martinus Rørbyes rejsedagbøger

16. Jan. 1841

16de Løverdag
Malet ganske godt om Formiddagen, da vi havde gjort et herligt Maaltid hvoraf en af Retterne var af det fortræffelige Svinekjød jeg kjøbte igaar, tillavet med Cavoli Bolognese, gik jeg til Ottonaroen i Via Coronari og afhentede vore Lamper som vare blevne smukt oppudsede, de skulle nu engang haabe vi gjøre Parade i vort lille Huus hjemme, hvortil Rose allerede nu glæder sig umaadeligt: give Gud at hendes glade Haab ikke maae blive alt for meget skuffet, det vil jo ganske være afhængig af hvad jeg der faar at bestille, og hvorledes min Helbred vil blive, thi med et alt for knap Udkomme kan man dog aldrig føle sig rigtig lykkelig, omenskjønt jeg vel tiltror Rose Nøisomhed.

  1. Dvs. på maleriet Loggia fra Procida.

Fakta

PDF
16. Jan. 1841
Dagbog D, side 6

Den kgl. Kobberstiksamling, inv.nr. KKS1974-35

Loggia fra Procida