Martinus Rørbyes rejsedagbøger
27. Jun. 1835
Idag var det igjen deiligt Veier og Havet ganske roligt og fuldt med Fiskerbaade. Gaden laae idag fuld af Tang som Bølgerne havde kastet op igaar, og de arbeitsomme Beboere transporterede det bort paa Esler for at bruge det i deres Viinhauger til Gjødning. Jeg har været flittig heele Dagen, da jeg først om Morgenen tegnede min Værtinde i hendes stadselige græske Dragt, hun har engang vist været meget smuk og er endnu en kjøn gl: Kone. Om Eftermid: begynte jeg at male den smukke Loge foran Huuset som jeg ret gjør med Lyst, da den er noget af det smukkeste jeg har seet af Saadant.
Fondation Custodia, Paris, inv.nr. 1987-T.58.
Loggia fra Procida.