Martinus Rørbyes rejsedagbøger
29. Dec. 1836
Jeg var idag for det meste ude for at gjøre Visitter og hos Doctor Hartmann, for at raadspørge ham om Feberen, der er bleven haardnakket. Ogsaa var jeg idag hos den engelske Doctor Meyer som John fra Heidelberg havde recomanderet mig og nu er kommen her. Om Aften var jeg hos Krohns, det hæsligste Regnveir i alle Dage tillader ellers ingen Fornøielse ved Spadseeren.
Johann Hartmann.
Uidentificeret, jvf. Meyer.
John Rørbye, Rørbyes bror.
F.C. Krohn og Sophie Susanne Dorothea Krohn, f. Købke.