Menu

Martinus Rørbyes rejsedagbøger

29. Dec. 1839

29de Søndag.
Arbeidet det meste af Dagen, mod Aften fulgte jeg Rose hen til Erdelins, og jeg begav mig da med ham til det Gilde de tyske Kunstnere her havde foranstaltet i Anledning af Reinharts 50 Aars Ophold i Rom. Ogsaa de fleste herværende Danske deltoge deri; men de fleste fant dem med Grund skuffede i deres Forventninger; thi Munterheden udartede snart, da Viinen næsten var for god, og paa comiske Optrin der kunne have bunden det Heele sammen havde man ikke tænkt. Decorationen af Salen og Transparentet med Reinharts Figur var ret net, enkelte Deele af Maleriet endogsaa ypperligt udført. Det var componeret af Rippenhausen og malet af Rahl, dog havde Schirmer malt Landskabet. De to Sange der bleve afsungne vare af Reinick, og fik fortjent meget Bifald. Men hvad der mishagede Alle var den slette Beværtning som dog Byens saakalte beste Restaurateur Bertini havde besørget. Dette saavel som de mange Diplomater, der havde erholt særskilte Pladse til Høibords bidrog ikke til at sætte Kunstnerne i Lune, de holt dem altsaa til Flasken; men dette forstyrrede igjen snart det det Heele, og de fleste vandrede vrøvlende omkring og proponerede deres Skaaler.

  1. Heinrich Eddelien og Olivia Francisca Eddelien, f. Hjorth.

  2. Johann Christian Reinhart.

  3. Johannes Riepenhausen.

  4. Carl Rahl.

  5. Johann Wilhelm Schirmer.

  6. Robert Reinick.

  7. .

Fakta

PDF
29. Dec. 1839
Dagbog C, side 32

Den kgl. Kobberstiksamling, inv.nr. KKS1974-33