Martinus Rørbyes rejsedagbøger
3. Sep. 1830
Den 3die September
Afreiste jeg fra Provsten Monrad og blev inbuden til at besøge ham paa en længere Tid naar min Vei igjen skulde falde gjennem Dalen, han var ogsaa saa artig at betinge mig en Mand og Hest hvormed jeg i det slette Veier der idag havde indfundet sig tilbagelagde Veien over Meeheien til Kongsberg, og maatte jeg idag dog maaske for sidste Gang paa denne Tour i Norge udstaa alle de Ubehageligheder som en Fjeldreise og i slet Veier medfører da den Vei jeg idag tilbagelaae var paa flere Steder næsten ufremkommelig og aldeles ubanet saa at man end ikke kunde riide men smukt spadseere bag efter Hesten. Jeg kom saaledes ganske vaad til den saakalte Jerngrube der ligger mit paa Heien og hvorfra jeg efter at være bleven opvarmet lidet fortsatte Veien dog i noget bedre Veier til Kongsberg hvor jeg ankom Kl 6 fulkommen tilfreds med at naae et Maal hvorfra jeg kunde faae noget bedre Befordring og hvor jeg ogsaa hos den gamle Madame Simmermand fandt en varm Stue og god Pleie hvortil jeg idag højligen trængte da jeg befandt mig heelt ilde.
Fakta
PDF3. Sep. 1830
Dagbog A, side 89 recto
Det kgl. Bibliotek NKS 2923, 4º
Georg Nygaard: "Maleren Martinus Rørbyes Rejsedagbog 1830", København 1930, s. 108
Peder Monrad.
Johanne Dorthea Cathrine Zimmermann, f. Poppe.