Martinus Rørbyes rejsedagbøger
18. Jun. 1840
18de Torsdag
Jeg malede heele Formiddagen omenskjønt heele Øens Befolkning var tilstede i Byen for at see Prossesionen ved Corpus Domini Festen. Ogsaa Rose gik med en af Døttrene her i Huuset hen til en af dennes Veninder at see det; men var ikke bleven synderlig opbygget derved. Om Eftermid: gik jeg og Rose ned til den lille Marina, hvor vi i lang Tiid opholt os for at see paa en Deel badende Drenge. Der forekom under deres Leeg, de deiligste Motiver til Malerier, men man maatte lade dem fare, da de vare alt for øjeblikkelige. Saadant, er ret istand til at sætte i daarligt Lune, naar man Intet kan bestille. Da vi vare komne tilbage, gik jeg endnu ene en dygtig Rundaf omkring i Byen hvor jeg endnu ikke ret var bekjent, jeg saae ved denne Leilighed et Partie oppe ved Casernen der meget egnede sig til at males; men nu kan der jo ikke tænkes derpaa. Vi sagde i Aften Farvel til Thuillier og hans Familie, saavel som til den unge Großgasteiger, der imorgen tidlig reiser herfra for at gaae til Calabrien. Thuillier gav mig sin Addresse i Paris og bad mig meget om at besøge ham der paa min Hjemreise.
Dvs. på maleriet Loggia på Capri.
Pierre Thuillier.
Johann Großgasteiger.