Menu

Martinus Rørbyes rejsedagbøger

16. Jul. 1837

Om Morgenen tidlig forlod jeg Citta della Pieve i Selskab med min Reisekamerat den franske Arcitect Jary. Vi havde faaet en af de her paa Grændsen brugelige Kjærrer og bleve da paa den korte Vei dygtigt gjennemrystede. En Grøft danner i Dalen Grændsen imellem Pavestaten og Toskana, og strax ved Indtrædelsen i Hertugens Land seer man Velstand og Kultur ved Agerbruget i steden for man lige til Grændsen af Pavens Eenemærker øiner Dovenskab og Ruin. Efter mange Quaklerier ved Doganen formedelst min plombeerte Kasse med Maleriet; hvorfor jeg maatte deponere Told til Beløb af 100 Fr. kom jeg endelig ind i den lille Bye Ciusi, mærkelig ved de mange Antiquiteter af etruskiske Sager der udgraves i Omegnen. Familien Casucini har et ganske betydeligt Musseum funden i Gravene paa Familiens Besiddelser tæt ved Byen. Gravene ere høist simple. Blot to ere malede paa den haarde Sand hvori de ere udgravede. Musset derimod indeholder kostbare Stykker. Flere Private i Byen har mindre Samlinger af Vaser, Mynter, Skarabeer etc: Omegnen af Ciusi er meget smuk, man befinder sig mit inde i en Green af Appeninerne og seer runtom smukt bevoxede Bjerge og Dale; tæt ved er ogsaa to smaa Søer.

  1. Uidentificeret, jvf. Jary.

  2. En tyrkisk notarius opsætter en kontrakt imellem en mand og en kone. Scenen er foran moskeen i Top-Hauka i Constantinopel.

  3. Chiusi.

Fakta

PDF
16. Jul. 1837
Dagbog B, side 62 verso

Det kgl. Bibliotek NKS 2923, 4º

Jary