Menu

Martinus Rørbyes rejsedagbøger

9. Sep. 1837

Idag besaae jeg Allerheiligen Capell der ganske er udmalet i Bysantinsk Stiil af Heinrich Hess. Kirken er bygget af Klentze det Indre er især saare smukt, vist noget af det Interesanteste den nyere Kunst har at opviise, de riige og smukt componerede Malerier ere udførte paa Guldgrund og gjør et saare behageligt Indtryk. Siden besøgte jeg Maleren Kauelbak der alt ved sit Malerie der Hunnerslakt har gjort sig udødelig; og Jerusalems Forstyrrelse hvorpaa han nu maler lover end mere. Saare behageligt var det mig idag her at besøge Gurlit og Stork, og i deres huslige Liv at tænke mig tilbage i Hjemmet.

  1. Heinrich Maria von Hess.

  2. Leo von Klenze.

  3. Wilhelm von Kaulbach.

  4. Hunnenschlacht (Hunnerslaget) var malet for den polske grev Atanazy Raczyński i årene 1834-37.

  5. Rørbye fik to år senere anledning til at se det færdige maleri 21. september 1839. Maleriet tilhører nu Neue Pinakothek, München.

  6. Louis Gurlitt.

  7. Frederik Ludvig Storch.

Fakta

PDF
9. Sep. 1837
Dagbog B, side 76 verso

Det kgl. Bibliotek NKS 2923, 4º