Martinus Rørbyes rejsedagbøger
28. Jun. 1840
28de Søndag
Strax om Morgenen gik jeg med Botton ud til Valle della Quadagna en yndig lille Dal, med Grunde ganske i Smag med den romerske Kampagne; vi gik derfra viidere forbi Ponte del Amiraglio (fra Normaner Tiden) og det smukke Kors ved Veien til Klosteret St Maria e Jesu. Den heele Vei did er yderst original ved den Mængde af Kactus og Aloe der voxer paa Siiderne af Veien, og tillige med Solens mageløse Glands og Farverne i Naturen tilfulde bebuder at man nu ret er i Syden. I Klosteret er en Mængde af maleriske Sager, Skade kun at det er saa langt borte at man ikke kan gaae did; thi ellers havde jeg allene der Arbeide i flere Maaneder. Vi gik tilbage til Palermo over det saakalte Mare Dolce, et forfaldet maurisk Bad, hvorved der ogsaa skal have været et Neumacie, nu er der dog kun lidet at see. Vi vare til Middag inviterede til Madame Sprenger, hvor Rose og jeg ogsaa gjorde Bekjentskab med en Her Engel en Schweitzer af Fødsel, der har en ret net lille Kone, da hun ikke taler andet end italiensk og fransk, lode det ikke til at hverken Rose eller Mad: Sprenger, saa overordentlig gjerne underholt sig med hende. Jeg fant hos hende megen Lighed med forige Frue Holck. Om Aftenen vare Rose og jeg med Her Botten til Baads at see Baad Iluminationen, anderledes ved jeg ikke at udtrykke mig: Da det i Aftes var den saakalte Vigilia til Peter og Pauels Festen i Morgen er det her Brug at man roe omkring i den lille Havn i Baade oplyste og behængte med Lys og Papirslamper af alle Farver. Der er anrettet Aftens Maaltiid i Baadene, i nogle ere Musique, og den heele Comers har noget saare originalt; Skade kun, at for at see dette, som saa meget andet her, maae man opofre en stor Deel af Natten, paa hvilken Tiid Hovedfornøielserne altiid her finder Sted.
Heinrich Hermann Bothen.
Vejkorset udgør nu det ene hjørne af Piazza Guadagna.
Naumachia, dvs. en antik arena for iscenesatte søslag.
Madam Sprenger.
Uidentificeret, jvf. Engel.
Antagelig Louise Holck, f. Rantzau.