Martinus Rørbyes rejsedagbøger
7. Jul. 1840
7de Tirsdag.
Om Formiddagen ente jeg mit Studie i St. Giovanni og glad var jeg at kunne begynde noget Nyt, dette skulle nu have været St: Roger’s Capel; men det Partie jeg igaar saae i Cappudsinerklosteret har jeg nu bestemt mig til først at gjøre, da ellers de smukke Oleandere afblomstre, og disse gjøre der en saa smuk Efect at det var Skade om de skulle saunes. Mod Aften toge Rose og jeg en Tuur ud paa Søen i Selskab med Her Botton, vi •85• bleve paa denne Maade herligt afkjølede efter Dagens Heede, og nøde dertil det herlige Skue af Byen og de omliggende Bjerge, der ved Solens Nedgang prange i en siælden Farveglands. I de andre Deele af Italien see man ikke disse Farver saa skjønne. Vi bleve i Aften længere end sædvanligt oppe, da vi havde en natlig Prossesion fra en Kirke i Nærheden forbi vore Vinduer; i den lille Sidegade var Altare opreiste hvorved Prossesionen standsede og naar Velsignelsen blev lyst afbrænte man smaae Fyrværkerier; det Heele var saare festligt.
Klostergangen i San Giovanni degli Eremiti i Palermo.
Jvf. Kloster i Palermo. Parti fra Capucinerklosteret i Palermo, udsigt fra porten til haven.
Heinrich Hermann Bothen.