Menu

Martinus Rørbyes rejsedagbøger

29. Jan. 1841

29de Fredag.
Idag havde jeg et vanskeligt Arbeide for idet jeg nemlig tegnede efter en lille Dreng, der skulle tjene mig til Model til mit Malerie, dog før vil jeg have at bestille med umælende Dyr end med et saadant lille Væsen vis Urolighed er uden Grænser. Moderen, en Kone fra Bjergene ved Tivoli gjorde sig all optænkelig Umage for blot et Øjeblik at faae den lille Djævel til at sidde roligt, dog vi maatte tilsist ganske opgive saadanne Tanker, hvad jeg derfor fik tegnet var derfor saare ubetydeligt; tilsist gjorde han mig saagar det Puds at pisse min Malerkasse som han havde faaet ned paa Gulvet at leege med fuld, og jeg havde da det ubehagelige Hverv siden at maatte rense Alt. Om Eftermiddagen besøgte jeg Hermann og Botton han havde nogle meget interesante Tegninger fra Loftet i St: Rogers Capell i Palermo, hvor man efter min Afreise havde anbragt Stiladser, saa at man da kunne see de deilige Ornamenter der fra neden før syntes beeg sorte. Herman malede paa et smukt Billede med Kirken St: Maria delle Salutte hvoraf jeg ogsaa har en Skitze, dog han havde nu ganske omkalfaltret Stedet, taget Muren ned saa at man i Baggrunden saae heele Monte Pelegrino og en Deel af Havnen, ogsaa hans Stafage var meget net; yndigere bliver Billedet unægtelig saaledes, men paa Sandhed er der ikke mere at tænke.

  1. Loggia fra Procida.

  2. Alexander Herrmann.

  3. Heinrich Hermann Bothen.

  4. Rørbye mener kirken S. Maria della Catena. Herrmanns maleri solgtes på auktion hos Dorotheum, Wien, 1. april 2009, nr. 301.

  5. Piazza Marina i Palermo med kirken St. Maria della Catena.

  6. Rørbyes valgte senere at gøre præcis det samme i sit store maleri, tilhørende Thorvaldsens Museum.

Fakta

PDF
29. Jan. 1841
Dagbog D, side 9

Den kgl. Kobberstiksamling, inv.nr. KKS1974-35