Menu

Martinus Rørbyes rejsedagbøger

16. Apr. 1840

16de Skier Torsdag
Tidligt om Morgenen gik vi til Peters Kirken for at Rose kunne faae en ordentlig Plads paa Tribunen for derfra at see Fodvaskningen, dette lykkedes ogsaa; men seenere at faae en god Plads til i Sala regia at see Paven opvarte de 13 Pilgrimme ved Bordet var ikke at tænke paa for Mennesker. Vi gik derfor ifølge med Wellers og Erdelins til Tratoriet la viletta bag Peters Kirken, spiiste der til Middag, yderst slet, og gik derpaa om Eftermiddagen i det Sixtinske Capel, hvor vi efter med Tolmodighed at have hørt de 13 Lamentationer bleve tilbørligt lønnede ved til Slutningen at høre Palestrina’s herlige Miserere. Jeg traf i Cappellet en Bekjent fra min første Reise Doctor Gelzer fra Bassel, der som jeg nu anden gang besøgte Italien. Fra Cappela Sixstina gik Wellers Erdelin’s og vi til ai Pellegrini for der at see den private Fodvaskning og Bespiisning, dog denne Gang fik for mig en ubehagelig Ende, jeg kom tilbage til Døren for at afhente Rose, ventede der i 2 Tiimer indtil man lukkede Dørene og sagde at der ikke vare flere Fremmede, jeg blev naturligviis baade bange og ergerlig derover, da jeg viste at jeg var kommen i god Tiid, hun var imidlertiid gaaet bort med Weller’s og Erdelin’s og hos disse traf jeg hende Kl 10½ og en ubehagelig Seene sluttede derfor denne Dag. Desværre finde alt for mange af disse Sted i vort Egteskab. Rose er tidligere for meget vant til at handle efter hendes Tykke, hun synes derfor nu, at det er besynderligt at jeg vil styre.

  1. Gregor XVI.

  2. Theodor Leopold Weller og Clara Weller, f. Mohr.

  3. Heinrich Eddelien og Olivia Francisca Eddelien, f. Hjorth.

  4. Giovanni Pierluigi da Palestrina.

  5. Heinrich Gelzer.

Fakta

PDF
16. Apr. 1840
Dagbog C, side 57

Den kgl. Kobberstiksamling, inv.nr. KKS1974-33