Martinus Rørbyes rejsedagbøger
17. Nov. 1839
17de Søndag.
Jeg besøgte idag Kobberstikker Busse fra Hanover, og saae hos ham hvad han siden mit siste Ophold her havde gjort, hvoriblant et Par Auqarel Tegninger især behagede mig, hans Speculations Arbeider i Kobber synes jeg derimod mindre om, og saa smukke Tegninger i Blyant og Sepia som han tidligere har gjort, synes han ikke mere at lægge vind paa. Jeg besørgede endnu i Formiddag et og andet, og gik da med Rose til Lepré. Om Eftermid: foretoge vi os en Tuur ud til St: Paolo med Erdelin’s, vi kjørte derud i en af de mange Omnibus, der nu ere komne igang dertil, og da vi havde beseet Kirken og Klostergaarden, spadserede vi langsomt tilbage af den idag høist levende Vei. Man skulle efter de mange Omnibus Vogne, og Fodgjængere næsten have troet at man befant sig i Paris, vis ikke Landfolket og Omgivelserne havde mindet om Syden. Ved Monte Testatio opholdt vi os noget, Kuckler Marstrand og Roed vare komne til, jeg havde glædet mig til at lade Rose smage den tidligere saa herlige Viin der, men denne er nu ikke mere saa god, og Stedet har [overstreget: fra] |i| den Henseende ganske tabt sin Interresse. Vi besteege Bjerget og nød derfra ved Solens Nedgang den herlige Udsigt hvorpaa vi begave os viidere til Byen. I Caffe Chiara opholt vi os en Tiimes Tiid førend vi gik til Falcone hvor om Aftenen alle de Danske og Svenske vare forsamlede. Den svenske Capitain Kronstrand var kommen tilbage fra Neapel; han synes ikke at være det hvad den gl: Oberst og Fogelberg ere, og har i det heele noget mere simpelt i heele hans Udvortes, skal imidlertiid være en udmærket Officier.
Georg Heinrich Busse.
Heinrich Eddelien og Olivia Francisca Eddelien, f. Hjorth.
Albert Küchler.
Wilhelm Marstrand.
Jørgen Roed.
Baltzar Cronstrand.
Olof Johan Södermark.
Bengt Erland Fogelberg.