Martinus Rørbyes rejsedagbøger
21. Dec. 1839
21de Løverdag.
Omenskjønt jeg egenlig Intet har at bestille med at arrangere vort Juulegilde, bliver jeg dog idelig forstyrret i mit Arbeide, da man viser mig den Ære at spørge mig tilraads, og som god Landsmand tør man io ved saadanne Leiligheder ikke ganske drage sig tilbage, omenskjønt det havde været mit Forsæt aldeeles ikke at befatte mig dermed. Saaledes vil altsaa 2 a 3 Dage ganske gaae tabte for alt Arbeide ved Stafiliet. Vi vare i Skumringen et Øjeblik oppe hos Erdelins, alle de derværende danske vare nu heelt politisk stemte; Noget, der vist aldrig før har været Tilfæle blandt Landsmændene her.
Heinrich Eddelien og Olivia Francisca Eddelien, f. Hjorth.