Martinus Rørbyes rejsedagbøger
22. Oct. 1839
22de Tirsdag
Om Formiddagen besøgte jeg Consul Kolb for at faae mit Opholdskort i Orden, da jeg for et Par Dage siden for første gang gjorde ham min Opvartning var Manden saa artig at invitere os til Middag, men jeg maatte da afslaae det, da vore Kufferter endnu ikke vare udpakkede; han lader i det Heele meget forekommende, og vil jeg maaske faae mere Gaun af ham end man tidligere havde af Ciaveri som dansk Consul. K beklagede meget at vi iforgaards ikke var kommen til ham, da han havde haft Oberst Castenskiold fra Danmark, med hans Søn der er ansat i Wien hos sig til Middag. Denne traf jeg i Søndags Aftes i Falcone, men havde neppe gjenkjent ham saa slemt har Kopperne holt Huus med hans tidligere glatte Ansigt. Eftermiddag gik idag hen med at kjøbe The og Kaffetøi, vi maatte ofte smile over det hvormed man her maae lade sig nøie; men Erdelin’s som vi havde med vare enige med os i det urimelige ved at anvende mere end høist nødvendigt, da det dog blot er beregnet paa et temporært Ophold. Vort Theservise kom derfor til at bestaae af brunt Leertøi af det saakalte roba romana saare simpelt isandhed, og dog gives endnu langt ringere Tøi hvormed Romerne lade dem nøie i deres uordentlige Huuse. [Tilføjet under den følgende dato:] Igaard tilbragte vi Aftenen meget behageligt hos Doctor Schiultz paa Capitoliet. Skade at denne vakkre Familie nu forlader Byen.
Karl von Kolb.
Luigi Chiaveri.
Caspar Holten Grevencop-Castenschiold.
Joachim Melchior Grevenkop-Castenschiold.
Heinrich Eddelien og Olivia Francisca Eddelien, f. Hjorth.
August Wilhelm Ferdinand Schultz.