Menu

Martinus Rørbyes rejsedagbøger

10. Mar. 1841

10de Onsdag.
Intet bestilt, jeg var vel lidt henne i Attelieet, men maatte gaae hjem, da jeg befant mig heelt ilde. Om Eftermiddagen spadserede jeg med Rose i det yndige Veir; vi vare nede ved Piazza Navona og kjøbte smaae Silkeschiavl til Presenter hjemme, og et lille Coral-Halsbaand til Athalia til Erindring om Rom. Om Aftenen var jeg igjen syg og maatte gaae tidligt tilsengs, godt er det nu at Athalia er bleven saa meget roligere end før; thi ellers var det en sand Plage naar man var upasselig, og ikke havde den tilbørlige Tolmodighed til at høre den evige Skrigen. Doctor Abeken havde igaar Formiddag været hjemme for at besøge os, kun Rose var hjemme og maatte conversere ham; han bragte Athalias med mange Omstændigheder udfærdigede Døbe Attest.

  1. Heinrich Abeken.

Fakta

PDF
10. Mar. 1841
Dagbog D, side 19

Den kgl. Kobberstiksamling, inv.nr. KKS1974-35

Heinrich Abeken