Martinus Rørbyes rejsedagbøger
1. Sep. 1830
Den 1ste September.
Efter at have tilbragt Natten •88 verso• meget slet, kom jeg igjen paa Beenene og hastede nu afsted ledsaget af min nye Vært til [overstreget: Tudal] |Kroshuus|, hvorhen jeg maatte ballansere mig paa Hesten da jeg var kommen op at ride paa een af de saakalde Torskesadeler hvori der ingen Sadelbom findes og som ligge ganske løsse paa Hesten. Jeg tog paa Veien fra Tudal Afsked fra Østen Hansen der havde ledsaget mig til en Broe her og havde jeg i det Heele været ret vel fornøiet med ham, dog agter jeg ikke oftere at betiene mig af hans eller hans Hestes Følge over Gausta, da han hermed forekommer mig noget for dyr. Efter at have endt det ubehagelige Rit fra Tudal kom jeg til Kroshuus i Sauland hvorfra jeg da Veiene her ere banede fik et Slags Kjærre hvorpaa jeg kjørte saa slet, |som| jeg endnu aldrig har kjørt, da jeg siddende paa et løst Bræt hvorpaa man havde lagt en Hørsæk hvert Øjeblik falt ned paa Bunden i Kjærren hvorfra jeg let kunde være faldt dybere hvis jeg ikke havde været saa stor, da der allevegne fantes store Aabninger man vel maatte vogte sig for. For at undgaa disse Ubehageligheder maatte jeg endelig da jeg var træt saavel af det foregaaende Rit som af at gaae, sætte mig paa Sækken bag i Kjærren og lade mine lange Been hænge dinglende bag[overstreget:efter]|ud|. Saaledes naaede jeg til Hitterdal hvor jeg da Gistgiver Stedet her var mig slet anbefalet, henvente mig til Klokkere, som gav mig det Raad, da han selv ikke havde saadan Leilighed han vilde byde mig at tage hen til Provsten Monrad der boede lige over for den gl: Kirke, og hvor han var viis paa jeg viilde finde den beste Modtagelse og bedre Logie end det hos ham. Omendskjøndt aldeles ubekjendt med Præsten fulgte jeg dog Klokkerens Raad, og fandt jeg mig saare tilfredsstillet hos denne vakre Familie der modtoge •89 recto• mig med den største Beredvillighed og hos hvem jeg forblev, [dagbogsnotatet fortsætter den følgende dag]
Fakta
PDF1. Sep. 1830
Dagbog A, side 88 recto – 89 recto
Det kgl. Bibliotek NKS 2923, 4º
Georg Nygaard: "Maleren Martinus Rørbyes Rejsedagbog 1830", København 1930, s. 106-108
Halvor Solem.
Østen Hansen.
Peder Monrad.
Inden sin afrejse to dage senere tegnede Rørbye en af stolene i kirken, solgt på Bruun Rasmussen auktion 485, juni 1986, nr. 461.