Martinus Rørbyes rejsedagbøger
20. Sep. 1837
Jeg besøgte idag Professor Swanthaler, baade som Menneske og Kunstner behagede denne Mand mig i høi Grad, hvad han efter sin Tilbagekomst fra Italien, i neppe 4 Aar her har præsteret er mageløst, hans colosale Fyrstestatuer bestemte for Paradesalen i den nye Residents ere mesterlige, og støbte i Bronze og lueforgylte som Bestemmelsen er, maae de komme til at gjøre en mageløs Efect. Swant: beværtede tilsist Jæger og mig med Øl paa beiersk Maner i hans saakalte Aller Helligste, et lidet Kammer opfylt heelt med Middelalderlige Sager, og Rom’s Skaal maatte vi der drikke med ham.
Ludwig Michael Schwanthaler.
Gustav Jäger.