Menu

Martinus Rørbyes rejsedagbøger

26. Aug. 1837

Vi blev Dagen over i Verona og tilbragte den behageligt med at besee den saare interesante Stad; Jæger og Palme havde før været her og tjente nu som Veivisere. Det Mærkeligste her er det saare vel conserverede antique Theater; den moderne Fiællebod man deri har opført til Skuespil er en skjærende Contrast mod den antique Grandiositet. Ogsaa er i Verona Familien Scala’s Grave fra Middelalderen saare interesante, saavel som Kirken St: Seno, hvorved Pipin’s Grav. Julie og Romeo’s Grav derimod maae den Reisende blot see for at kunne siige at han ikke har forsømt det; thi nu er Kirken blot en Stald og Sarcofagen ligner mest et Svinetrug. Flere interesante Bygninger og Billeder findes ogsaa i Verona, blant de mærkeligste er Maria Opstandelse af Titian.

  1. Gustav Jäger.

  2. Augustin Palme.

  3. Pippin.

  4. Tizian.

Fakta

PDF
26. Aug. 1837
Dagbog B, side 72 verso

Det kgl. Bibliotek NKS 2923, 4º