Menu

Martinus Rørbyes rejsedagbøger

7. Feb. 1837

Paven har baaret sig lidt dumt ad idet han forbød Carnevals Maskerne, og i Aften tillod Mocculi. Folket vilde nu ikke modtage hans Gunst og tvang i Aften alle til at slukke Lysene saa at næsten ikke et Mocculi var at see. Jeg var ved Cafe delle Belle Arti hvorfra meget af Optøiet ved de italienske Kunstnere gik ud. Dog tilsist maatte jeg forføie mig bort da under de fortvarende Tumulter Caffen blev ligesom stormet og Gendarmeriet kom med i Spillet. Man tvang dog Josoppe til at lukke ligesom overalt i Corsoen. Alt var i Bevægelse som under et Oprør; men de romerske Gendarmer; Dragonerne etc: opførte dem med ualmindelig Klogskab; taalte endog Fornærmelser.

  1. Gregor XVI.

  2. Giuseppe.

Fakta

PDF
7. Feb. 1837
Dagbog B, side 16 recto

Det kgl. Bibliotek NKS 2923, 4º

Giuseppe
Gregor XVI