Martinus Rørbyes rejsedagbøger
6. Mar. 1841
6te Løverdag.
Endelig idag blev jeg færdigt med at retuccere, eller snarere maae jeg siige at overmale Zeuthen’s Malerie; det glæder mig imidlertiid at det unægteligt har vundet meget, saa at han maaske vil blive ret fornøiet dermed. Om Eftermiddagen gik jeg med Rose, der kjøbte nogle smaae Sager til Presenter naar vi komme hjem. Om Aftenen besøgte Hilkjær os, og da Athalia alt var kommen i sin Vugge og sov trygt, gik Passiaren ualmindeligt godt.
Pergolaen i kapucinerklosteret i Sorrento. Munke spille kegler, bestilt af Christian Frederik Zeuthen.
Georg Hilker.