Martinus Rørbyes rejsedagbøger
22. Apr. 1841
22de Torsdag.
Tegnet saavel Formiddag som Eftermiddag, jeg har faaet Sager hos Wittmer, der interesserer mig at copiere da jeg nu ikke har Tiid her til at søge saadanne Studier paa Landet. Jeg bragte ham idag til Gjengjæld nogle af mine Dyre Studier, og da der var endeel Kameler deriblant tror jeg han var meget tilfreds, da han just manglede Saadant til hans tyrkiske Sager. Athalia er fulkomen frisk endnu med sin Vaxine; men hun plager Rose alt for meget om Eftermiddag, da hun paa ingen Maade vil sove, og blodt er rolig naar hun sidder paa Armen. Denne evige Bæren gjør derfor at Rose om Aftenen er ganske syg af Anstrengelse. Hilkjær bragte os idag det ventede Brev med Pengene fra Schiøtt. Carl havde skrevet; men hans Fordeeling af Pengebeløbet, som jeg skal hæve i Mailand og Stradsburg er ikke ganske efter mit Ønske, jeg bliver nu nødt til at skynde mig igjennem Schweitz for ikke at komme i Pengeforlegenhed. At ligge der noget paa Landet, maae vi derfor opgive; maaske er det ogsaa saaledes bedre, da vore Penge i det Heele, just ikke ere mange.
Johann Michael Wittmer.
Georg Hilker.
Christian Frederik Schiøtt.
Carl Lautrup.