Menu

Martinus Rørbyes rejsedagbøger

24. Aug. 1836

Om Morgenen forlod jeg med Busse Olevano, en overmaade smuk Vei fører i omtrent en Time til Civitella hvor vi toge ind hos Malernes sædvanlige Vært Signor Vicenzio Nobile og Gjerrig[?]. Et Par muntre Piger gjør imidlertid Opholdet her ganske muntert. Omegnen af Civitella er udmærket smuk allevegne smaae Byer paa Klipperne, og en Bjergnatur der langt overgaar Volskerbjergene i Grandiositet. Kun Skade at ogsaa her forfølger den stærke Røg fra Branden i Campagnen os, den fordærver ganske Farverne i Naturen.

  1. Georg Heinrich Busse.

  2. Vicenzo Nobile.

Fakta

PDF
24. Aug. 1836
Dagbog B, side 74 recto

Det kgl. Bibliotek NKS 2923, 4º