Menu

Martinus Rørbyes rejsedagbøger

24. Jun. 1840

24de Onsdag.
Om Morgenen tidlig blev da Alt bragt istand og Kl henimod 10 gik vi ledsagede af Ferrari og Tømming til Molo hvor vi efter den sædvanlige Snakken og accordering der roede til Dampskibet Maria Cristina som vi Alt fant ganske fult af Passagerere. En heel Tiime blev Afreisen paa neapolitansk viis forsinket, omenskjønt Kl 10 var det ganske bestemt angivne Klokkeslet. Endelik gik Skibet og det varede ikke længe før det heele Selskab var søesyge og maatte søge Køierne. Rose var en af de første, og hun holt ogsaa ved til det siste. Det gik mig som Flere at jeg maatte betale Middagen uden at kunne nyde noget deraf, og jeg havde enda været tilfreds vis ikke min Køie havde været saa fuld af Væggelus, at jeg maatte foretrække at ligge ude paa Gulvet. Dagen og Natten forgik saaledes for os Alle som i en Dvale. Heeden var stærk, da det var Sicocco, og Havet slemt ved Rullinger, som tillige med Modvinden gav det ellers herlige Skib en saare ubehagelig Bevægelse. Ogsaa var det Spectakel de Heste der stode over Kaytten giorde langt fra behageligt.

  1. Francesco Ferrari.

  2. Friedrich Thøming.

Fakta

PDF
24. Jun. 1840
Dagbog C, side 79

Den kgl. Kobberstiksamling, inv.nr. KKS1974-33