Martinus Rørbyes rejsedagbøger
10. Feb. 1841
10de Onsdag
Jeg retucerer nu i mit Malerie, det koster mig megen Umage at bringe det i Harmonie, jeg synes imidlertid at det nu begynder at vinde. Var blot min Helbred i disse Dage bedre vilde ogsaa Arbeidet gaae raskere. Frue og Frøken Bruun havde om Formiddagen besøgt Rose, der vedbliver at være lige indtagen i disse Mennesker. Rygtet gaar i disse Dage her iblant de Danske at Castenskjold gjør stærk Cuur til Frøkenen.
Loggia fra Procida.
Friderica Margaretha Brun, f. Bügel.
Emilie Brun.
Vilhelm Grevencop-Castenschiold.