Martinus Rørbyes rejsedagbøger
18. Sep. 1839
18de Onsdag
Stax om Morgenen gik jeg paa Politiekammeret at besørge mit Opholdskort og derfra opsøgte jeg Storck i Türken Strase No 13 jeg fant Mad: S. dog temelig vel efter hendes Sygdom, og saare behagelig var deres venlige Modtagelse mig. Rose havde imidlertid om Formiddagen beskjæftiget sig med at skrive til Mine, om Eftermid: gik vi samlede først at besee Fresko Malerierne i Arkaderne, og derfra til Slottet, men hvor man desværre nu som tidligere bliver ført saa hurtigt gjennem Værelserne at man langt fra ikke har Tiid nok til at betragte den store Riigdom i Decorationerne. Da vi derfra gik at spadseere omkring i Byen mødte vi Holm og hans Kone. En lille Tuur vi gjorde uden for Isar Thor var tilstrækkelig for Rose til at finde München efter hendes Smag, det aabne og frie saavel som de store Bygninger behager hende særdeeles, jeg for min Deel foretrækker nu engang Nyrenberg næsten for alle Byer i Tyskland og for mig er München med sine Paladser tom vis ikke den Mængde af Kunst Sager fantes her.
Frederik Ludvig Storch.
Giertrudmine Claudine Storch, f. Kamp.
Wilhelmine Schiøtt.
Christian Holm.
Rosalie Holm, f. Petit.