21.-23. juli 1830

Den 21de July
Da Ferdinandt om Morgenen fortalte mig at et Fartøi der havde lagt i Havnen og bestemt til Norge var gaaet Syd efter, gik vi tilsammen ned til Havnen forat aftale med en anden der ogsaa var her men som havde et meget lille Skib hvilket jeg maatte tage til Takke med •41 recto• da ingen anden var for Haanden og maaske ikke saa snart igjen kom. Jeg tog da ganske pludselig uden mindste Maade at have ventet det bort fra F hvor jeg havde haft det meget godt og hvor man ikke vidste hvor vel man vilde gjøre mig det. Under mit heele Ophold opbødte Gine, F og den gamle Madamme Landt alt hvad de formaaede for at more og underholde hver paa sin Maade. Kammerraad Juul og F fulgte mig om Bord og jeg begynte Kursen med god Vind men da vi kom Kattegattet ind blæste det næsten en Storm og det elendige lille Fartøi kastede sig forfærdelig saaledes at jeg fik Søeondt som jeg ikke saaledes havde haft før. Mit Leie ombord havde jeg i en Bunke med Rug da det var det eneste Sted hvor man med nogen Bequemmelighed kunde være og ikke engang •41 verso• her var jeg fri for af og til at blive overskyllet naar en Søe slog over Skibet og trængte ind i Lasten; mine tvende Medpassagerer der bestode i et par langbørstede Fransmænd fandt sig ikke vel ved ikke at kune holde sig paa Benene og ikke heller ved ikke |ei| at kunne æde, da man ikke |engang| var saa galant at give dem noget. Vi tilbragte saaledes Natten indtil næste Dags Eftermiddag paa Søen da vi endelig fik Norge i Syne og løbe ind igjennem en Deel Skjær i Nærheden af Øster Riisøer hvor vi lande ved et Sted der hed Varøen, denne heelle Seilads forekom mig næsten forvoven da Skipperen ikke vidste nogen bestemt Besked med Farvandet og da vi seilede ind imellem Klipperne hvor der gik frygtelige Brændinger og [overstreget: Rennen] |Løbet| blot •42 recto• blev meget smalt, var det eeneste han viste at han var i Nærheden af Riisøer som han kunde kjende af Riisøer Flokken der er et vidt |Søe|Mærke paa Klippen over Byen. Fra Varøen hvor vi landede i en lille Bugt blev jeg sat over Fiorden til Riisøer |Kl 8 om Aftenen| af Manden i det paa Øen liggende Huus. Beboerne af dette Huus de første Normænd jeg igjen traf paa vare langt fra at være smukke, især Fruentimerne hvoraf den ene var paafaldende bruun og lignede fulkommen et Sigeunerfruentimer; en gammel omvandrende Skomager der just havde Arbeide her var derimod rent mærkelig ved sit Udvortes og Kostume og fulkomen værd at tegne hvis jeg havde haft Tid dertil. Ved min Ankomst til Riisøer tog jeg ind til Apotheker •42 verso• Knudsen hvis Svigermoder har Gjæstgiveriet og fandt i ham en ganske vakker ung Mand der lovede mig at være mig behjælpelig med Leilighed til Frederiksvern eller til Christiania. Riisøer ligger ved en Fiord i Nærheden af Havet har temmelig Handel med Trælast som strax er iøinefaldende ved den Mængde Bor og Bielke Stabler, der overalt findes langs med Byen og Fi[e]ldet hvor|ved| ogsaa Huusene ere ligesom fast klinede da Klipperne reise sig næsten lige bag Byen, der |synes at| have en bueagtig Form omkring Fiorden og paa nogle Steder hæver sig amphitheatralsk; i Midten er Kirken beligende uden synderlig Efect for Byen da den [overstreget: har en mærkelig Form] |tildeels skjules| og ikke er synderlig høi. Raadstuen har et Slags Taarn som er mørkebrun malet og ligger ved Byens ydre Side. I det •43 recto• heele bestaaer Byen næsten blodt af een Gade, de øvre Deele af Byen ere ubetydelige, dog hører Kirken Toldboden og Posthuuset til de høiere ligende Bygninger. Byens første Oprindelse skal have været et Par Huuse, som nogle skibbrudne engelske Matroser begynde paa dette Sted og som blev kaldet Øster Riisøer fordi de ligge øster for de i Nærheden ligende Riisøer hvorfra der ere fler Indseilinger til Fiorden hvoraf nogle ere snævre og farlige. Byens Ydre overhovedet er net, da her findes adskillige temelig store Huuse vidt mallede som giver den [overstreget: Anstrøg af] noget Anseeligt; dens Gader derimod omendskjøndt brolagte med store flade Steene ere kun slet skikkede til Kjørsel med store Vogne da de paa flere Steder ere noget snævre og afbrudte, i den øvre Deel af Byen ere de Bakkede og ikke skikkede til Kjørsel.