Menu

Martinus Rørbyes rejsedagbøger

21. Nov. 1835

Koldt men deiligt Veier, jeg malede en Figur paa mit Studie paa Acropolis ogsaa det venetianske Taarn i den senere græske Historie bekjendt, da det var derifra at Gurra om Natten nedstyrtede Odyseus, begge vare de Høvdinger og commanderede dengang der i Fælledsskab. Rebstigen hænger endnu paa Taarnet da Gurra ville indbilde Folk at det var skeet idet Odyseus ville stige ned. Om Eftermid: begyndte jeg at tegne foran Propylæerne hvor man udgraver etc: Der kan blive noget deraf vis jeg er heldig. Jeg har talt meget med Bindesbøl i Aften om at reise til Konstantinopel, og da nu det franske Dampskib er kommen kan denne Tuur nu skee saa let, og med saa faae Bekostninger, at det vel er værd at tage den Ting i Betragtning nu, da det ellers ikke oftere for mig gives Leilighed naaer jeg kommer herifra.

  1. En udsigt mellem et par søjler i Parthenon. En græker ryger pibe.

  2. Rørbye refererer her, hvordan den græske frihedshelt Yannis Gouras (1771-1826) angivelig henrettede sin tidligere overordnede Odysseas Androutsos (1788-1825).

  3. Tegningen tilhører Den kgl. Kobberstiksamling, inv.nr. KKSgb5808.

  4. Gottlieb Bindesbøll.

Fakta

PDF
21. Nov. 1835
Dagbog B, side 99 recto

Det kgl. Bibliotek NKS 2923, 4º

Ida Haugsted: Dream and reality. Danish antiquaries, architects and artists in Greece, London 1996, s. 368